![]() |
Helsingør Seværdigheder
|
|||
Kronborg - Hamlets slot Takket være Shakespeares Hamlet er Kronborg en af Danmarks mest kendte bygninger og nu også med på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Den, der besøger slottet i dag, kan genfinde meget af den gamle, historiske pragt og storhed. Slottet har Nordens største riddersal, en smuk slotskirke, store bastioner, Rådssalen med de syv kongelige gobeliner og de uhyggelige og mørke fangehuller, kasematterne, hvor den danske nationalhelt Holger Danske hilser de besøgende velkommen. Kronborgs kanonudsigt Fra slottets største tårn har man en fantastisk udsigt over Øresund og Skåne. Man har også mulighed for at kigge nærmere på Kronborgs kanoner, som er de ældste i verden, der stadigvæk er i brug. De bruges blandt andet på dronningens fødselsdag. ![]() Hamlet Sommer Hvert år i august arrangeres Hamlet Sommer på Kronborg. Det er et festspil med danske og internationale opsætninger af Shakespeares klassiske drama om prins Hamlet. Mange store skuespillere har i årenes løb stået på scenen i Kronborgs borggård. Karmeliterklosteret og Sct. Mariæ kirke Klosteret blev grundlagt i 1430 og er et af de smukkeste og mest velbevarede klosteranlæg i Nordeuropa. Her går man igennem klostergange, musiklokaler og refektoriet. I Sct. Mariæ finder man velbevarede vægmalerier og det for nylig renoverede orgel, som den tyske komponist Buxtehude spillede på, da han var organist her på 1660-tallet. Domkirken Sct. Olai Den ældste del af kirken er fra 1200-tallet, men kirken blev ikke færdigbygget før 1480-1559. Barokstilen præger interiøret. Det karakteristiske kirketårn er 68 meter højt. |
||||
|
||||
![]() |