![]() |
Helsingør Shopping
|
|||
![]() Helsingør har et stort udvalg af butikker, men det er special- og delikatesseforretningerne som, tilsammen med de smukke gamle bindingsværkshuse og de smalle gyder, gør det til en rigtig dejlig oplevelse at handle her. Kager, ost og kunst Det er let at finde rundt i byen gennem de 3 gågader, Stengade, Stjernegade og Bjergegade. Hovedstrøget Stengade lokker med modebutikker, vinhandlere, grønsager, charcuterivarer og Danmarks ældste konditori - Möllers Conditori. I Hans Rostgaards Gård findes et arbejdende kunstværksted samt en dukkehusbutik for samlere og nostalgikere. For enden af Stengade ligger det store Bycenter med 33 butikker. Mærkevarer og torvedage Parallelgaderne Stjernegade og Bjergegade har spændende indretnings- og specialforretninger, fine modebutikker med mærkevarer og gode slagterforretninger. Gaderne fører op til Axeltorvs restauranter med servering på torvet. Fra april til november er her torvedag ons-, fre- og lørdag, og i december har Axeltorv stemningsfuldt gammeldags julemarked. |
||||
|
||||
![]() |